Skudoffer udeblev fra retten - er anholdt af politiet
Den eneste overlevende efter skuddrama i Kalundborg skal torsdag afgive forklaring i retten.
På en p-plads i Kalundborg blev tre mænd ramt af adskillige skud en novemberaften i 2020. De blev ramt af henholdsvis otte, seks og tre skud. To af mændene blev dræbt.
Den tredje blev alvorligt såret, men overlevede.
Han skal torsdag i et retslokale i Herfølge afgive forklaring i sagen mod seks mænd, der er tiltalt for dobbeltdrab og forsøg på at dræbe ham.
Men torsdag morgen er han ikke dukket op, oplyser sagens anklager Anja Lund Liin.
Derimod er offerets bistandsadvokat mødt frem.
Fra en stol i midten af lokalet - hvor offeret skulle havde siddet - fortæller advokaten, at der indtil for nylig har været fin kontakt til offeret, men at det på det seneste ikke har været muligt at træffe ham.
- Telefonen er slukket, vi kan ikke få fat på ham, siger bistandsadvokat Michael Lindquist.
Derfor har retten truffet beslutning om anholdelse. Det kan ske, når vidner udebliver.
Politiet blev sendt ud for at finde ham, og det er torsdag formiddag meddelt, at han er fundet og vil blive ført til retten.
Ifølge bistandsadvokaten er offeret stærkt påvirket af situationen.
- Han er præget af den oplevelse og af de skader, han har fra hændelsen, siger Michael Lindquist.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde