Det kan meget vel være endnu et led i den igangværende bandekrig mellem rockere og indvandrergrupper, at en 19-årige mand blev skudt ned i en kiosk på Vesterbro. Den 19-årige blev ramt af tre skud i maven fredag aften og er stadig i livsfare. Han er nu lagt i kunstigt koma.
Ifølge politiet har den 19-årige forbindelse til indvandrerbanden fra Blågårds Plads på Nørrebro. Også andre med gang i kiosken i Skelbækgade har kontakter til gruppen fra Blågårds Plads, som ligger i en stadig kamp med rockerne fra Hells Angels og deres lærlinge fra støttegruppen AK81.
- Personer omkring kiosken har relationer til gruppen omkring Blågårds Plads og dermed den aktuelle bandekrig. Nedskydningen kan meget vel være et led i bandekrigen, siger politikommissær Knud Hvass fra den særlige bandeenhed i Københavns Politi.
Den 19-årige passede kiosken og blev ramt af de tre skud i maven, da gerningsmænd skød ind i butikken. De forsvandt i en lys bil, muligvis en VW Golf, der senere blev fundet stukket i brand i Sydhavnen.
Politiet har endnu ikke anholdt nogen i sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie