Politiet har fundet en pistol i bilen, han kom kørende i, og en anklager vil derfor bede en dommer om at varetægtsfængsle den sårede mand.
Men af gode grunde er den 29-årige ikke i stand til at møde op til retsmødet på Frederiksberg.
Han behandles fortsat på Rigshospitalet, efter at han blev ramt, da han i en bil holdt for rødt lys i krydset Godthåbsvej og Sallingvej.
En anden bil gled op på siden af ham, og herfra blev der affyret en serie skud.
Om den sårede også brugte sit våben, vides endnu ikke.
- Det er der ikke klarhed over, siger Brian Belling fra politiet på Station Bellahøj.
Vidner har fortalt, hvordan en passager i den anden bil stak armen ud af sidevinduet og affyrede mellem seks og otte skud.
Den sårede mand dukkede sig og drejede til højre. Han kørte et par hundrede meter ned ad vejen og søgte hjælp.
En kioskejer fik sørget for, at der blev ringet efter en ambulance.
Sagen skal nu efterforskes af den politiafdeling i Københavns Politi, der tager sig af organiseret kriminalitet.
Skud på åben gade er fortsat et alvorligt problem. Sidste år var der i gennemsnit hver uge én episode, hvor enten bandemedlemmer eller rockere skød i det offentlige rum.
Politiet har fortalt, at den 29-årige i forvejen er kendt for kriminalitet, men at der ikke er oplysninger om, at han skulle færdes i bandemiljøerne.
Fredag morgen er ingen anholdt for de mange skud i Vanløse.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker