Københavns Politi må udsætte afhøringen af to mænd, der op til weekenden blev skudt på under en privat fest i en lejlighed i Humlebækgade på Nørrebro.
Den ene mand blev ramt i ribbenene og ville i første omgang ikke tale med politiet. Nu skal han igennem en ny operation, og derfor må hans eventuelle talevillighed afventes. Den anden blev ramt i skulderen og skal overføres fra Bispebjerg Hospital til Rigshospitalet, hvorfor politiet også må vente med at høre hans forklaring.
Selv om der blev affyret adskillige skud, gik der et halvt døgn, inden politiet hørte om skyderiet via en anmeldelse lørdag eftermiddag om, at en mand var blevet beskudt under festen natten til lørdag. En gruppe dukkede op til festen, men blev afvist, hvilket tilsyneladende udløste skyderiet.
- Vi ved, at der var en fest i lejligheden, og at der kom en gruppe på fem til seks personer, som forsøgte at trænge ind til festen. Der opstod tumult, og i den forbindelse affyrede en person fra gruppen flere skud, siger efterforskningsleder Thomas Dürr i Københavns Politi.
Politiet har fundet fire patronhylstre og et skudhul i en dørkarm i lejligheden.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned