Skudramt 28-årig dømt efter stenkast mod politi
En 28-årig mand kastede en sten mod politiet på Ballerup Psykiatrisk Center og blev skudt. Nu er han dømt.
En 28-årig mand, der sidste år kastede en sten mod politiet og blev skudt, er blevet idømt en behandlingsdom.
Det skriver anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi på Twitter.
Den 28-årige mand gik ifølge sigtelsen amok på Ballerup Psykiatrisk Center 19. oktober sidste år.
Her kastede han rundt med en stor sten og smadrede flere vinduer, hvilket fik personalet til at gå i skjul.
Da politiet blev tilkaldt og forsøgte at anholde manden, kastede han en sten mod dem.
Det fik politiet til at skyde manden i overkroppen. Manden var ikke i livsfare efter skuddet.
Dagen efter blev manden varetægtsfængslet i surrogat på en psykiatrisk afdeling.
Fredagens dom endte med en behandlingsdom.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde