Skudrigel kan forhindre indbrud

Foto: En skudrigel kan i mange tilfælde hindre indbrud.

Indbrud med underboring et nyt hit - men en simpel løsning kan være en skudrigel.

Offentliggjort Sidst opdateret

For tiden er der en stigning i den type indbrud, der sker ved underboring, hvor tyven borer et lille hul lige under låsemekanismen i terassedøren eller vinduet.

En smal, langt stykke værktøj stikkes ind og håndtaget eller beslaget kan drejes, så døren eller vinduet kan åbnes.

- Det er oftest mens beboerne sover at denne type indbrud sker, fortæller politikommissær Peter Compen fra lokalpolitiet i Vordingborg.

- Det sker typisk om natten, hvor det er mørk og stille - og man ligger og sover. Så foretager tyven en underboring, og så går han ind og tager lige det der ligger indenfor døren. Og så er tyven hurtigt væk igen, fortæller Peter Compen.

Og det er en let og enkelt at forebygge underboring. Men det kan forebygges.

- Det allernemmeste at gøre, er at sætte en skudrigel på. Den kan købes i ethvert byggemarked. Sæt den øverst eller nederst på vinduet, sådan så dem der laver underboringen ikke kan se, at der sidder en skudrigel. Det samme gælder selvfølgelig terassedøren, siger han.

Politiets forebyggende Sektion hjælper gerne med gode råd til, hvordan man bedst kan sikre sig. De kan træffes på telefonnummer 114. På det kriminalpræventive Råds hjemmeside dkr.dk kan man også få gode råd.