Skudsåret betjent fra Christiania er uden for livsfare
Den betjent, der i sommer blev skudt i hovedet på Christiania, er nu uden for livsfare. Skyderiet fik christianitterne til at rive hashboderne i Pusher Street ned. Foto: Polfoto/Lars Krabbe
Polfoto/Lars Krabbe
Betjenten blev ramt i hovedet, da en mand skød to betjente og en civil. Gerningsmanden blev senere dræbt.
Den betjent, der blev ramt i hovedet af skud på Christiania 31. august, er nu uden for livsfare.
Betjenten er gået i gang med et langt genoptræningsforløb.
- Kærestens graviditet forløber planmæssigt, og familien takker for den støtte og opbakning, som kollegerne og befolkningen har udvist. Familien ønsker nu ro til genoptræningen, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Skudepisoden skete sent om aftenen, da to civilklædte politifolk standsede en 25-årig mand, der kom cyklende på Christiania. Politiet ville pågribe ham med omsætningen fra dagens handel i en hashbod.
Men den 25-årige trak en pistol og skød den ene betjent i hovedet og den anden i benet. Derefter råbte han til en tilskuer: "Er du også fucking panser?" og skød ham i benet.
Næste morgen blev gerningsmanden selv skudt af PET's aktionsstyrke, da den forsøgte at anholde ham i Tårnby på Amager. Den følgende nat døde han af sine kvæstelser på sygehuset.
Betjenten, der blev ramt i benet, er stadig sygemeldt. Han har fået beskadiget en nerve i benet, og der kan gå op til 18 måneder, før man kender skadens omfang.
- Han er netop blevet opereret igen, og der forestår et længere genoptræningsforløb, hedder det i pressemeddelelsen fra Københavns Politi.
Halvandet døgn efter skyderiet gik christianitterne i aktion. Til tonerne af Natasjas sang "Gi' Mig Danmark Tilbage", gik de i gang med at rive de mange hashboder i Pusher Street ned.
Samtidig blev skilte med fotografering forbudt overmalet og erstattet af motiver med lyserøde hjerter.
Ifølge christianitterne skete det for at slippe af med den organiserede handel i et stadig mere råt hashmarked.
Man erkendte dog, at hashhandlen næppe ville forsvinde fra fristaden, og i dag handles der igen hash, men i meget mindre omfang end før.
Christianitterne besluttede også at indgå i et tættere samarbejde med politiet i kampen mod den organiserede hashhandel.
Men da politiet besluttede at sætte overvågningskameraer op i Pusher Street, fik nogen på Christiania nok. To gange forsøgte politiet sig, og begge gange blev kameraerne revet ned igen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde