Først blev hun skudt, og nu er hun fængslet.
Det er situationen for den 39-årige kvinde, der i lørdags blev ramt af en af politiets projektiler i sit hjem i Vallensbæk ved København.
Den psykisk syge kvinde stod over for en tvangsindlæggelse, og betjentene troppede derfor op for at hente hende.
Men kvinden nægtede at følge med og trak i stedet en kniv, som hun angiveligt gik frem mod politiet med. Det fik en af betjentene til at skyde hende i benet.
Den 39-årige kvinde har siden været indlagt på hospitalet i Hvidovre, men mandag var hun frisk nok til selv at være til stede i retten, da hun blev varetægtsfængslet i fire uger.
Politiet har sigtet kvinden for at ville dræbe den ene betjent, men det afviser hun.
- Min klient nægter forsøg på manddrab, men erkender at ville skræmme den pågældende betjent med en kniv, oplyser hendes forsvarer, advokat Ole Larsen.
- Forholdet kommer efter min opfattelse ikke i nærheden af forsøg på mandddrab, tilføjer han.
Grundlaget for dommerens beslutning om fængsling er da også alene forsøg på at overfalde betjenten.
På grund af sin psykiske tilstand skal kvinden sidde på en psykiatrisk afdeling, hvor der også skal udarbejdes en mentalundersøgelse af hende.
Statsadvokaten skal nu undersøge, om det var nødvendigt at skyde den ophidsede kvinde for at pacificere hende, eller om betjentene skal straffes for overdreven magtanvendelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker