Skulpturer på vej tilbage

Efter godt en måneds indsamling til genanskaffelse af de to stjålne skulpturer i Sakskøbing blev resultatet inden weekenden gjort op til 294.600 kroner, oplyser Tommy Christensen fra indsamlingskomiteen.

- Endnu ligger der enkelte ansøgninger til behandling hos nogle mulige lokale bidragydere, og jeg er sikker på, at vi når at passere 300.000 kroner, selv om den lokale del af indsamlingen sluttede i weekenden, siger Tommy Christensen, der tror på, at begge skulpturer er på plads igen til kulturnatten 30. september.

Begge stjålne skulpturer var af bronze. De blev stjålet i begyndelsen af august sidste år og er formentlig blevet skåret i stumper og stykker og forsøgt solgt for metalværdien. Som omtalt i sidste uge bliver to yngre mænd stillet for retten i Nykøbing i slutningen af april og tiltalt for tyverier af i alt fem skulpturer.

Foto: Arkivfoto

Skulpturindsamlingen er tæt ved 300.000 kroner, og dermed forventes begge skulpturer på plads igen til kulturnatten i september.

Offentliggjort Sidst opdateret