På Lolland og Falster kender man det alt for godt; bronzeskulpturer der forsvinder i løbet natten. Men vores landsdel er ikke den eneste, der har været hærget af tyve, der går efter metalskulpturer. Senest gik det ud over bronzeskulpturen Frihedskæmperen, der er blevet fjernet fra sin plads i Silkeborg, samt en kobberskulptur fra Kunstcenteret Silkeborg Bad, skriver Berlingske Tidende i dag.
De mange tyverier får den østjyske kommune til at overveje at sikre kommunens øvrige skulpturer med gps-sendere. I Rødovre har man ifølge Berlingske Tidende allerede taget det skridt.
Peter Hesk, der er Billedhugger og medlem af Dansk Billedhuggersamfunds bestyrelse fortæller til avisen, at landets billedhuggere er bange for, at de mange tyverier kan betyde, at kommuner og institutioner ikke vil investere i deres værker. Af samme grund er tanken om at installere gps-sendere i skulpturerne ham heller ikke fjern.
- Vi har i foreningen diskuteret, om vores værker fremover skal udstyres med gps eller chip, hvis de bliver opstillet i det offentlige rum, siger han til Berlingske Tidende.
De fleste skulpturer bliver ikke fundet igen. Sidste år lykkedes det dog politiet at finde frem til to mænd, der stod bag en række tyverier af bronzefigurer på Lolland-Falster i løbet af 2010.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned