Skunk i saftstation
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Avanceret udstyr til dyrkning fundet i Græshave.
Det var et interessant syn, der mødte de polittbetjente, der onsdag drog til Græshave for at finde ud af, om der blev dyrket ulovlig hamp i og omkring den gamle saftstation.
Ud over 300 hampeplanter blev der konfiskeret betragtelige mængder af avanceret udstyr til brug ved dyrkning i skunklaboratorier. Sagen er så omfattende, at den er overgivet til specialafdelingen for farlig kriminalitet. Lederen af afdelingen, vicepolitiinspektør Søren Ravn, er dog forsigt med udtale sig om, hvad det er, politiet har konfiskeret på stedet.
Et blik ind ad vinduerne på den gamle saftstation kunne tyde i retning af,. at der har været indrettet et ganske avanceret skunklaboratorium til hampdyrkning bag ved skilte med “ingen adgang” og besked om at overtrædelse vil blive meldt til politiet.
Søren Ravn oplyser, at saftstationen er ejet af en kvinde, der ikke bor på Lolland-Falster og at man i øjeblikket efterforsker, hvem der har brugt lokalerne til ulovlig hampeproduktion. Der er endnu ikke foretaget nogle anholdelser i sagen.
Han kan dog konkret oplyse, at der er konfiskeret nogle telte, bag hvilke produktionen kunne foregå både udendørs og indendørs.
Ifølge Folketidendes oplysninger arbejdede politiet i mange timer på stedet torsdag. Rygter om at der er konfiskeret både lamper, computere, ventilatorer og transformatorer vil Søren Ravn hverken be- eller afkræfte.
Skunk er en særlig kraftig afart af hampplanter, og de kan blive særligt kraftige, hvis de dyrkes i lukkede laboratorier med kunstig belysning. Sådanne laboratorier er tidligere afsløret på Lolland, men i disse tilfælde var det langt mere amatøragtigt. Et tidligere forsøg i en ejendom i Halsted gik galt, idet propperne blev vedmed at sprænge ved det store elforbrug, så planterne blev ødelagt. Fundet i Græshave er langt mere professionelt.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker