Fire pistoler med tilhørende ammunition, skudsikre veste og en økse. Det er, hvad politiet har fundet frem til og beslaglagt efter ransagningen af en ungdomsklub i Ishøj.
Ransagningen er blevet foretaget i forlængelse af et skyderi i Ishøj Bycenter tirsdag, hvor en 17-årig dreng blev ramt i låret af et skud, da en større flok unge passede ham op i centret.
Drengen, der blev såret af skuddet, havde ifølge Københavns Vestegns Politi været i bycentret med andre personer med tilknytning til klubben.
Våbnene og de skudsikre veste blev fundet skjult i og udenfor klubbens ejendom, hvor der under ransagningen tirsdag aften var omkring 40 mennesker til stede. Ingen personer har erkendt at være ejermand til hverken pistoler, veste eller økse, og politiet ved endnu ikke, hvorfor skyderiet fandt sted.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde