Skyderi i Hvidovre: Såret mand er uden for livsfare
Den mand, der søndag aften dukkede op med skudsår på Rigshospitalet, er uden for livsfare.
Offeret - en yngre mand - er blevet skudt i venstre side af kroppen, lyder det fra Københavns Vestegns Politi, der fik meldingen om skyderiet ved 22-tiden.
- Der er en mand, der er indbragt til Rigshospitalet med et skudsår i siden af kroppen. Han er uden for livsfare, siger vagtchef Kim Madsen.
- Det, der er oplyst omkring det, er, at det skulle være sket i Hvidovre på Gammel Køge Landevej. Vi har bare ikke kunnet bekræfte det, så det er vi ved at undersøge nu, fortsætter han.
Vagtchefen fortæller, at det er den unge mand, der har fortalt, at skyderiet skulle være sket på Gammel Køge Landevej, men at politiet endnu ikke har haft mulighed for at afhøre ham.
- Vi er nu i gang med at undersøge, hvordan det hænger sammen, lyder det fra Kim Madsen.
Politiet vil ikke kommentere, om skyderiet hænger sammen med det banderelaterede knivstikkeri, der var tidligere søndag, men bekræfter, at det er en vinkel, de efterforsker.
Efter episoden afsøgte politiet med hunde området omkring Stamholmen, Avedøre Havnevej og Gammel Køge Landevej, fortæller ekstrabladet.dk.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned