Skyderi i København: Sølvgrå bil efterlyses
En gruppe på fire-fem unge mennesker blev beskudt på Frederiksborgvej i det nordvestlige København.
Politiet fik torsdag aften en anmeldelse om et skyderi i den nordvestlige del af København. Ingen personer er tilsyneladende blevet ramt, og ud over et par brugte patronhylstre, der er fundet på stedet, har politiet foreløbig ikke mange spor i sagen.
Skuddene blev affyret fra en bil. Målet var en gruppe unge mennesker, mener politiet.
Skyderiet fandt sted på Frederiksborgvej, hvor politiet efterfølgende afspærrede vejen mellem Tuborgvej og Glasvej.
- Der står en gruppe på fire-fem unge mennesker ud for Frederiksborgvej 86. En sølvgrå bil, der kommer fra Tagensvej, passerer gruppen, og fra bilen bliver der affyret skud, siger Sajjad Haider, central efterforskningsleder ved Københavns Politi til Ritzau.
Det er ikke lykkedes politiet at få fat i de personer, der åbenbart var mål for skyderiet.
- De stak af og løb ned ad Oldermandsvej, mens vidner har set bilen køre fra stedet, siger efterforskningslederen.
Hvor mange gange, der blev skudt og med hvilken type våben, er endnu uklart.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde