Skyderi i Nykøbing

Politiet fik onsdag eftermiddag klokken 15.07 en anmeldelse om, at nogle unge mennesker skød med luftgevær eller softgun fra en boligblok i Jes Jessensgade i Nykøbing mod en facade på den anden side af gaden.

Så vidt vides blev ingen mennesker ramt, og da politiet nåede frem, var gerningsmændene forsvundet.

Tom Ahlquist fra lokalpolitiet i Nykøbing sender dog en løftet pegefinger til de unge:
- Jeg vil gerne på det kraftigste advare mod den slags skyderi, for det kan altså være farligt, understreger han.

Unge mennesker affyrede skud ved boligblok i Jes Jessensgade.

Offentliggjort Sidst opdateret