Skyderi på Vestegnen kan være rocker-bande-opgør
Det var muligvis stridigheder mellem rockere og en indvandrerbande, som søndag aften førte til et skyderi i bebyggelsen Charlotteager i Hedehusene vest for København.
Det er i hvert fald den teori, som Københavns Vestegns Politi arbejder ud fra. Ifølge politiet kan skudepisoden hænge sammen med noget uro mellem rockergruppen Bandidos og indvandrerbanden La Raza for nogle dage siden.
- Vi forsøger at finde ud af, hvad det helt præcis handler om, men det kan muligvis hænge sammen med noget ballade i sidste uge i Roskilde, siger vicepolitiinspektør Carsten Jansson, Københavns Vestegns Politi.
Charlotteager er et udsat boligområde, der optræder på regeringens såkaldte ghettoliste.
Omkring 15 personer var involveret i skyderiet, der foregik søndag ved 18.30-tiden. Der faldt mellem fire og seks pistolskud.
Politiet har efterfølgende fundet fire afskudte patronhylstre og et projektil.
Ingen personer kom til skade, men en tilfældig bil, der holdt parkeret, blev ramt.
Politiet har endnu ikke anholdt nogen.
- Vi har ingen konkrete personer i kikkerten, men vi har afhørt en stribe vidner til skyderiet, siger Carsten Jansson.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker