Skyderier i Lyngby kan være opgør mellem kriminelle grupper
Nordsjællands Politi var tirsdag aften til stede ved Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby efter at have modtaget en anmeldelse om endnu et skyderi.
Foto: Mathias øgendal//Ritzau Scanpix
Mathias øgendal//Ritzau Scanpix
I løbet af mindre end en uge er der to gange blevet affyret skud fra biler ved DTU. Ingen menes at være ramt.
To gange i løbet af en uge er der blevet affyret skud fra biler i området ved Danmarks Tekniske Universitet, DTU, i Lyngby.
Nordsjællands Politi arbejder ud fra en teori om, at skyderierne hænger sammen, og at de skyldes en lokal konflikt mellem to kriminelle grupperinger. Det fremgår onsdag af politiets døgnrapport.
Ikke desto mindre forekommer opklaringen dog ikke nært forestående, oplyser vagtchef Søren Bjørnestad.
- Vi ved ikke, hvorfor der er blevet skudt, og tilsyneladende er ingen blevet ramt, siger vagtchefen.
Senest skal ukendte gerningsmænd tirsdag aften kort før klokken 21 have sendt en skudsalve afsted på Akademivej.
Vidner har fortalt politiet, hvordan en mørk Audi stationcar kom kørende ad Akademivej med en pistol hængende ud fra vinduet.
Ved krydset mellem Akademivej og Kollegiebakken standsede bilen, hvorefter en person stillede sig bag bilen og affyrede adskillige skud.
Efterfølgende er det lykkedes politiet at beslaglægge Audien nær Paul Bergsøe Kollegiet i Nærum. Den skal nu undersøges nærmere.
Nogenlunde samme scenarie udspillede sig onsdag eftermiddag i sidste uge i krydset mellem Akademivej og Lundtoftevej.
Her skal skuddene være blevet affyret fra en større sølvgrå bil, og efterfølgende fandt man flere skudhuller i en lille mørk bil.
- Ejeren af den mørke bil henvendte sig efterfølgende til os og sagde, at han havde funder huller i sin bil. Der er tale om en helt almindelig mand, som havde haft sin bil parkeret i området, siger Søren Bjørnested.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker