Skydevåben fundet hos mand der sigtes for trusler
Betjente i særligt udstyr rykkede lørdag aften ud i Roskilde for at anholde en mand i en sag om trusler. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dommer har varetægtsfængslet mand, som blev anholdt under omfattende politiaktion i Roskilde.
Efter en langvarig politiaktion i Roskilde lørdag aften om en mands formodede trusler på livet blev der fundet et skydevåben hos ham.
Det er kommet frem søndag, hvor en dommer i Retten i Roskilde har besluttet at varetægtsfængsle den anholdte mand, der er 20 år.
Aktionen stod på i næsten tre timer på gaden Rampelyset i Musicon-området, før anholdelsen kunne gennemføres. To ambulancer var tilkaldt for at stå standby.
I forbindelse med indsatsen omtalte politiet manden som meget vred, ligesom nysgerrige blev bedt om at holde afstand.
Politiets udrykning skyldtes trusler mod en borger, men under mødet med ordensmagten truede den unge mand - ifølge politiets sigtelse - også betjentene.
Hos Midt- og Vestsjællands Politi ønsker vagtchefen søndag ikke at oplyse nærmere om det skydevåben, der er beslaglagt.
Foreløbig oplyser politiet kun, at der er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om blandt andet skydevåben.
Ifølge politiet nægter den 20-årige sig skyldig.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde