Skyldig i dødsvold: Straf mig men smid mig ikke ud
Det er senere fredag, at Retten på Frederiksberg afgør fire unge mænds skæbner. De er alle kendt skyldige i vold med døden til følge mod den 20-årige pædagogstuderende Ali Hassan Agha.
Det var et jalousidrama, der udspillede sig 21. oktober i fjor, da fire mænd mellem 18 og 19 år opsøgte Ali Hassan Agha og gennemtævede ham. Den efterfølgende nat døde Ali af svære hjernelæsioner.
OJ, der bliver set som hovedmanden bag volden, havde en sidste kommentar til retten inden domsafsigelsen:
- Det er fair, at I straffer mig, bare I ikke sender mig væk fra min familie og min kæreste.
Det var et venneforhold mellem Ali og OJ's kæreste, der fik OJ og tre andre unge mænd til at konfrontere den 20-årige.
Senioradvokat Maria Cingari påpeger, at volden var nøje planlagt, da de hentede Ali på hans adresse og kørte til ham til Tingbjerg, hvor han forsvarsløs blev tæsket af de unge mænd.
- Da OJ er primus motor bag dette angreb, skal hans straf ikke være under otte år, og han skal udvises til Irak. De andre tiltalte skal ikke have under syv års fængsel, siger hun i retten.
OJ's forsvarer, Kåre Pihlmann, mener, at tre-fire års ubetinget fængsel er passende og mener ikke, at OJ skal udvises til Irak, hvor han er født.
- At skilles fra sine venner og familie for bestandigt er den værste straf. Han har ingen familie i Irak, siger forsvareren i retten.
Under fredagen kom det frem, at OJ har været politisk aktiv og udført en del frivilligt arbejde. En tidligere arbejdsgiver beskrev OJ som et 'balanceret menneske'.
Dette fik Alis far til at rejse sig blandt tilhørerne.
- Han er ikke ordentligt integreret. Han opfører sig som en iraker, råbte han til forsvareren, mens han frustreret stormede ud af lokalet.
Der bliver afsagt dom fredag eftermiddag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned