Samtidigt fastslog retten i Aalborg torsdag, at manden skal betale de ni børn i alt 915.000 kroner i erstatning.
Den højeste erstatning går til den ældste datter, som i dag er 15 år. Hun skal have 250.000 kroner i erstatning for det grove sexmisbrug, mens de otte andre hver får mellem 50.000 og 250.000 kroner.
Den 56-årige mand modtog dommen med et tomt blik i øjnene foran en fyldt retssal. Blandt tilhørerne var blandt andre mandens ekskone.
Rebild-faren har anket byrettens dom med håbet om blive frifundet ved en højere retsinstans. Han skal dog fortsat sidde varetægtsfængslet, indtil sagen er afsluttet ved landsretten.
Den opsigtvækkende sag, som har kørt over 12 dage ved retten i Aalborg, har allerede haft flere konsekvenser.
Tirsdag kom det frem i en undersøgelse fra Ankestyrelsen, at Rebild Kommune ikke har handlet korrekt i den omfattende misbrugssag.
Undersøgelsen dokumenterer, at kommunen undlod at reagere på adskillige alvorlige underretninger og desuden ikke foretog de nødvendige undersøgelser.
Byrådet vil nu sætte eksperter udefra til at gennemgå alle forvaltningens aktive sager for at rydde op og skabe "en ny fagkultur på området" og se, om der skulle gemme sig andre sager.
Foreningen Børns Vilkår vil have strammet procedurerne, så man i fremtiden undgår nye Rebild-sager andre steder i landet.
Kommunerne skal have uanmeldte besøg, hvor kompetente medarbejdere udefra gennemgår mulige sager om børnemisbrug, lyder kravet.
Derfor anbefaler foreningen at danne en række faglige regionale rejsehold, eventuelt centralt baseret under Ankestyrelsen. Hvert hold skal have ansvar for 5-10 kommuner.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde