En kvinde vinkede tirsdag aften en skytte ind til siden i Brøndby. Manden var på vej hjem fra en skytteklub, men fik peberspray og stjålet sine våben, da han henvendte sig til kvinden. Det oplyser Vestegnens Politi.
- På en eller anden får kvinden prajet skytten, og da han stiger ud af sin bil, bliver han grebet bagfra af en mand og får peberspray i ansigtet, fortæller vagtchef ved Vestegnens Politi Brian Hansen.
Her efter husker skytten ikke mere fra overfaldet, og da han kommer til sig selv, opdager han, at han mangler sine våben, sin gps og et kamera.
Overfaldet skete på Sydgårdsvej kort før klokken 20, men skytten når dog at registrere kvinden, som han beskriver som mørkhåret med skulderlangt hår. Desuden ser han en grøn BMW, der beskrives som en model fra midt i 1990'erne.
Politiet vil af hensyn til efterforskningen ikke oplyse, hvor mange våben røverne løb med, men oplyser, at de er funktionsdygtige. Dog var der ikke patroner.
Manden har våbentilladelse. Han slap ifølge politiet uden alvorlige skrammer.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet