Onsdag aften tjekkede betjente i alt 42 skytteforeninger, og 11 steder besluttede betjentene at skrive rapporter og rejse sigtelse.
- Det er bekymrende, at man ikke alle steder opbevarer tingene efter reglerne, siger politiinspektør Lene Sørensen fra Midt- og Vestsjællands Politi.
På den anden side hæfter hun sig ved, at aktionen ikke har ført til sigtelse om overtrædelse af straffeloven.
- Der er tale om manglende omhu nogle steder, siger Lene Sørensen.
Baggrunden for aktionen er blandt andet, at nogle medlemmer af skytteforeninger sidste år blev afsløret i at forsyne rocker- og bandemiljøet med våben.
- Enkelte medlemmer har vist sig at have nogle lidt kedelige relationer, konstaterer politiinspektøren.
I alt har politiet rejst 18 sigtelser, og langt de fleste drejer sig om overtrædelse af regler for opbevaring af våben og ammunition.
I alt fjernede betjentene 38 våben. I nogle tilfælde er der tvivl om, hvem ejeren er, og en del våben skal destrueres.
Tidligere har politiet taget en systematisk rundtur til våbenhandlere, og også våbensamlere har haft besøg.
De Danske Skytteforeninger siger, at sagerne skyldes, at politiet fortolker reglerne anderledes end skytteforeningerne.
Generalsekretær Steen F. Andersen er forbløffet over politiets tolkning af reglerne. Han har i dagens løb været i kontakt med flere foreninger, som står lige så uforstående over for resultatet af politiaktionen, som han gør.
- Vi må have en dialog med politiet og justitsministeriet om reglerne, så vi snarest kan få udredt denne misforståelse, siger Steen F. Andersen i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker