Slæbt 50 meter af bil

Foto: Finn Nielsen TV tager sig til hoved efter at være blevet slæbt efter en bil. Foto Claus Hansen

Nummerpladetyve slæbte bilejer 40 - 50 meter over landevej og ind på en mark.

Offentliggjort Sidst opdateret

Finn Nielsen forsøgte i formiddags at stoppe to unge mænd, som havde stjålet nummerpladerne fra hans bil. Det resulterede i at han blev slæbt efter tyvenes bil.

51-årige Finn Nielsen slap med lidt skrammer, efter han i formiddag hang fast i en bil, hvor føreren forsøgte at ryste ham af.

Da Finn Nielsen opdagede at et par unge mænd som holdt ved hans ejendom på Nykøbingvej uden for Nørre Kirkeby på Nordfalster havde stjålet et sæt nummerplader fra hans bil, forsøgte han at stoppe dem.

Liggende på bilen med armene ned gennem soltaget og et fast tag i kraven på en af de unge mænd, vælger de at speede op.

– Mens jeg hænger fast, kører de tværs over cykelstien og landevejen, hvor vi er ved at ramme tre biler og derefter ud på marken på modsatte side af vejen, hvor jeg bliver kastet af bilen, fortæller Finn Nielsen.

- Jeg kender dem ikke, men mener at have set dem før i lokalområdet, siger Finn Nielsen, som virker mere vred end chokeret over oplevelsen.

- Det hele er blevet så råt her i området. Jeg har haft indbrud flere gange de senere år, fortæller Finn Nielsen, som er tidligere tømrermester.

De to unge mænd blev hurtigt efter Finn Nielsen anmeldelse jagtet af politiet. To politipatruljer fik kontakt til bilen og standset den på Prinsholmvej i Nykøbing.