Slået ned med flaske

18-årig sigtet for vold

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet måtte, kort før klokken 3.30, natten til lørdag rykke ud til et slagsmål på Black Pearl på Torvegade i Sakskøbing. Her var to unge mænd kommet i klammeri. Under slagsmålet blev en 30-årig mand fra lokalområdet slået i hovedet med en flaske. Voldsmanden var en 18-årig mand, ligeledes fra lokalområdet, oplyser Sydsjælland & Lolland-Falsters Politi. Den 18-årig er nu sigtet for vold.