Det udviklede sig til et livsfarligt knivoverfald, da to mænd natten til søndag kom op at slås på baren Planet Pub i Aalborg Øst. Det 33-årige offer for knivstikkeriet var efterfølgende i livsfare.
Det oplyser vagtchefen ved Nordjyllands politi.
- Den 33-årige blev stukket i tindingen, helt ind til kraniekanten, siger vagtchef Per Jørgensen.
Desuden fik han et halvandet centimeter dybt knivstik i halsen.
- Derfor var han i livsfare, men det er han ikke længere, tilføjer vagtchefen.
Slagsmålet og det efterfølgende overfald fandt sted kort efter klokken to om natten, og den 28-årige gerningsmand flygtede efterfølgende fra stedet.
Gerningsvåbnet er fundet, men politiet leder fortsat efter gerningsmanden.
- Men vi har en god formodning om, hvem gerningsmanden er, siger Per Jørgensen
Knivstikkeriet på værtshuset var ikke den eneste episode i Nordjylland natten til søndag, hvor en kniv var involveret.
Således har der også fundet et knivstikkeri sted i byen Sebber ved Nibe.
Her blev en 44-årig mand fra Kolding stukket i brystkassen ved en fest, men også han er uden for livsfare.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde