Slagsmål i Tilst: Mand såret af skud og knivstik
En 22-årig mand blev søndag eftermiddag alvorligt såret under et slagsmål. Han er dog udenfor livsfare.
Et slagsmål i Tilst ved Aarhus endte søndag eftermiddag med, at en 22-årig mand blev såret af både skud og knivstik.
- Han er blevet såret af to skud i det ene ben og af et ukendt antal knivstik i højre skulder og arm, fortæller vagtchef Peter Hunniche fra Østjyllands Politi til Ritzau.
Den 22-årige er søndag aften udenfor livsfare.
Flere personer deltog angiveligt i slagsmålet, der fandt sted på Mundelstrupvej.
- Men vi ved ikke, hvor mange det drejer sig om, siger vagtchefen.
Politiet har søndag aften endnu ikke anholdt nogen i forbindelse med opgøret.
- Vi er i fuld gang med efterforskningen og oplyser ikke yderligere før mandag, fastslår Peter Hunniche.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet