Slagsmål koster mand livet - 50-årig fængslet for vold
Retten i Holbæk har besluttet, at en 50-årig mand skal sidde varetægtsfængslet til 25. juli efter et slagsmål på Vig Festival, der kostede en 51-årig mand livet. Foto: /ritzau/Flindt Pedersen Rasmus/arkiv
/ritzau/Flindt Pedersen Rasmus/arkiv
En 51-årig mand er død efter et slagsmål på Vig Festival. Hans kammerat er varetægtsfængslet for vold.
En 50-årig mand fra Jerslev er i et grundlovsforhør ved Retten i Holbæk blevet varetægtsfængslet til den 25. juli efter et slagsmål, der kostede en 51-årig mand livet.
Han er sigtet for vold efter slagsmålet, der fandt sted på Vig Festival, oplyser anklager ved Midt- og Vestsjællands Politi Trine Hagbart Johansen.
Politiet fik en anmeldelse om vold ved en af scenerne på festivalen klokken 20.57.
Offeret - en 51-årig mand fra Grevinge - faldt om i forbindelse med slagsmålet og blev fløjet til Rigshospitalet i helikopter.
Her døde han søndag formiddag klokken 11.20 uden at være kommet til bevidsthed, oplyser politiet i en pressemeddelelse.
Vagter på festivalen tilbageholdt den 50-årige, som kort efter blev anholdt af politiet.
Søndag formiddag blev han fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 244, som er den mildeste af voldsparagrafferne.
I grundlovsforhøret kom det frem, at de to mænd kender hinanden og var taget sammen på festivalen.
Den sigtede erkender, at han skubbede til sin kammerat. Men han nægter sig skyldig i vold og kærede afgørelsen om varetægtsfængsling til Østre Landsret.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned