Slagsmål og ballade i Nakskov

En enkelt anholdt efter weekendens ballade.

Offentliggjort Sidst opdateret

Flere gange i weekenden måtte politiet rykke ud til anmeldelser om slagsmål og ballade i Nakskov. Klokken 02.15 søndag morgen var 15-20 personer angiveligt i slagsmål på Axeltorv, men da politiet nåede frem, var de fleste forsvundet.

Kort efter midnat natten til lørdag blev der anmeldt slagsmål mellem to personer i Nygade i Nakskov. Politiet skønnede, at den ene af mændene, en 21-årig fra Nakskov, ikke kunne klare sig selv, og han blev anholdt.