Slagsmål på Gåsetorvet

Men alt roligt, da to politipatruljer ankom til Nakskov.

Offentliggjort Sidst opdateret

NAKSKOV Et større slagsmål på Gåsetorvet i Nakskov mellem en række personer, heraf en gruppe fra Nykøbing F., var klokken 04.32 natten til søndag årsagen til, at der blev sendt bud efter Sydsjællands og Lolland-Falster politi.

Politiet sendte to patruljevogne til stedet, men da de ankom, var slagsmålet opløst, og der var faldet ro over gemytterne. Ingen blev derfor anholdt, og politiet fik heller ikke information om, at nogle af de involverede skulle være kommet til skade.