Slagsmål på togstation endte med knivstik
En gruppe fulde mænd røg i totterne på hinanden på Nørrebro Station i København. Foreløbig er ingen anholdt.
En cirka 35-årig polsk mand er natten til søndag blevet erklæret uden for livsfare, efter at han sent lørdag blev stukket med en kniv i forbindelse med et slagsmål på Nørrebro Station i København.
Det oplyser Dan Aakerhjelm, central efterforskningsleder ved Københavns Politi.
- Der har været noget uorden inde på Nørrebro Station, og det udviklede sig til, at der blev trukket en kniv, og en mand blev ramt i overkroppen, fortæller han.
Slagsmålet havde flere deltagere af både dansk og polsk herkomst. Den sårede er en polsk mand. Han var natten til søndag på operationsbordet for at blive behandlet for sine skader.
Politiet har foretaget tekniske undersøgelser af gerningsstedet og regner med at kunne anholde gerningsmanden snart.
- Vi har rigtig gode spor i sagen, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi nok skal finde gerningsmanden, siger Dan Aakerhjelm.
Politiet har et billede af manden, men ønsker endnu ikke at gøre det offentligt.
Selve slagsmålet fandt sted inde på selve Nørrebro Station i stueetagen. Alle involverede var ifølge politiet påvirket af alkohol.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde