Slagsmål til julefrokost
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Traditionen tro gav julefrokosterne i weekenden anledning til en visit fra politiet. Slagsmål har betydet, at en 26-årig mand er sigtet for vold og vold mod tjenestemand.
Politiet måtte søndag klokken 02.15 rykke ud til et større julefrokostarrangement i Nykøbing F. Hallen, hvor en 26-årig mand fra Nykøbing gav problemer.
En 42-årig mand fra Sakskøbing havde ringet til politiet og fortalt, at han havde været oppe at slås med den 26-årige. Her havde han fået en knytnæve i hovedet og spark på kroppen af den 26-årige mand. Den 26-årige var småberuset, og ville ikke med politiet. Da politiet forsøgte at anholde ham, strittede han imod, og sparkede en betjent flere gange i brystet. Betjentene måtte bruge peberspray for at få styr på den 26-årige, og han blev taget med på stationen i Næstved.
Den 26-årige er nu sigtet for vold og for vold mod tjenestemand.
Men også i Nakskov var der ballade.
I et par virksomheder i Nakskov har man haft en hel del at tale om, da man mødte på arbejde mandag morgen.
Det var nemlig gået galt, da 167 mennesker var samlet til flere firmajulefrokoster på Skovridergården i Nakskov fredag aften. Klokken 01.30 blev politiet tilkaldt, da fem-ti personer gerådede i et slagsmål, men da patruljen nåede frem til stedet, var der igen faldet ro over gemytterne. Ingen havde noget at anmelde, og der var ingen skader at se, så politiet forlod stedet igen uden yderligere påtale.
Fredag aften var politiet rundt i nattelivet i både Nakskov og Maribo i forbindelse med “tryg julefrokost”-kampagnen. Alle andre steder forløb aftenen uden problemer.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde