Slap for udvisning efter hjemmerøveri
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Domme på seks og syv års fængsel for groft hjemmerøveri, hvor offeret blandt andet blev brændt med opvarmet koben.
Sagen om det grove hjemmerøveri på Rødbyvej syd for Søllested fik i eftermiddag sin afslutning.
Den dom, der blev afsagt lød på seks års fængsel til den 24-årige Veljko Burilo. Den 28-årige Mirsad Suljevic blev idømt syv års fængsel, og de blev begge idømt en betinget udvisning af Danmark.
Når udvisningen blev gjort betinget for de to røveridømte, var det på grund af deres tilknytning til Danmark. Begge kom her til landet, da de var børn og de har aldrig siden været i hjemlandene, henholdsvis Bosnien-Hercegovina og Serbien. Den ene har også et barn i Danmark.
Betingelsen for at undgå udvisning er, at de holder sig fra kriminalitet i to år efter de bliver løsladt.
Den 22-årige Fayes Ghanoum, der blev frifundet for hjemmerøveriet blev idømt otte måneders fængsel for at sælge 600 gram hash og for at overtale en uskyldig til at melde sig som gerningsmand til hjemmerøveriet.
Alle tre tog betænkningstid medhensyn til anke af dommen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde