Slåskamp ved diskotek udviklede sig til hærværk
Arkivfoto: Anders Knudsen
Foto: Anders Knudsen, FT
To unge mænd røg fredag aften i totterne på hinanden ved et diskotek. Da politiet dukkede op, endte det med flere sigtelser til mændene.
Fredag aften er lig med en masse unge, feststemte mennesker i bybilledet.
Det var dog ikke alle, der havde i sinde at bevare den gode stemning. To unge mænd, en 20-årig og en 22-årig, havde tilsyneladende en heftig uoverensstemmelse udenfor Kalas Club på Brovejen i Nykøbing.
Klokken 23.07 fik politiet nemlig en anmeldelse om, at de to unge kamphaner var røget i slåskamp. Derfor satte en patrulje kursen mod Brovejen.
Smadret sidespejl
Kort efter ankom patruljen, men i mellemtiden var mændene smuttet længere op ad vejen til busholdepladserne ved stationen i Nykøbing.
Luften var ikke gået helt af ballonen. Den 20-årige mand havde ladet sine frustrationer gå udover et sidespejl på en parkeret knallert - han slog så hårdt til sidespejlet, at det knækkede.
I sidste ende fik betjentene fat i begge mænd. Deres adfærd sikrede dem begge en sigtelse for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Den 20-årige blev tilmed sigtet for hærværk efter slaget mod knallerten, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde