Slet ikke lykkens gang: Politiet beslaglagde bilen på stedet
Foto: Kim Matthai Leland
Kim Matthai Leland
En 24-årig mand havde gentagne gange brudt loven. Nu er den bil, han kørte i, beslaglagt.
Ordsproget "tredje gang er lykkens gang" passer slet ikke på en 24-årig mand fra Helsinge.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kontrollerede natten til lørdag bilerne, der kørte af færgen i Rødbyhavn.
Da udlændingekontrollen trak bilen med den 24-årige og en passager til siden, har svedperlerne formentlig piblet frem. Politiet har to gange tidligere haft fat i ham, og denne gang måtte han finde en anden måde at rejse videre på.
Læs også: Skubbede dem ned på skinnerne og steg på toget
Manden har nemlig gentagne gange kørt rundt uden kørekort, og når politiet tre gange har sigtet en person for kørsel i frakendelsestiden, falder hammeren.
Betjentene beslaglagde bilen på stedet, men det var faktisk ikke den 24-årige, som ejede køretøjet.
Det var derimod en 51-årig kvinde. Og hun kunne heller ikke slippe for en sigtelse.
Læs også: Politi finder ulovlige våben
Politiet sigtede hende for at overlade sin bil til en person uden kørekort.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet