Slingrende bilist stoppet
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Blodprøve skal vise, hvor høj skyhøj promille i virkeligheden var
Et lille drama udspillede sig i Maribo fredag aften. Klokken 19.40 kom en 29-årig mand fra Holeby kørende på torvet. Her ramte hans Mitsubishi en Alfa Romeo ejet af en 52-årig mand fra Skelstrup.
Alfa Romeoen blev skrabet på venstre side, og Mitsubishien fik skader på forhjulet og fronten. Ikke desto mindre kørte den 29-årige mand videre uden at give sig til kende. Et vidne fulgte efter den 29-årige til p-pladsen ved SuperBrugsen, hvor bilisten standsede og steg ud. Manden slingrede rundt, og det kunne ses, at han havde en skade i baghovedet, som han ikke kunne have fået ved uheldet.
Da en politipatrulje ankom, viste det sig, at den 29-årige var så påvirket af alkohol, at en alkometertest ikke kunne laves. Det viste sig også, at manden har fået frakendt sit kørekort. Så han blev anholdt for spirituskørsel og kørsel uden førerret.
Den skadede og fortumlede spritbilist blev kørt med ambulance til skadestuen, hvor der også blev taget en blodprøve for at finde ud af, hvor høj den skyhøje alkoholpromille var. Resultatet er endnu ikke kommet.
- Men han har formentlig ikke noget køretøj længere, siger politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Joakhim Møss.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde