Slog og truede sin kone
En tur i retten endte med en betinget dom. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Slap med 10 dages betinget fængsel.
HOLEBY Det endte med et smadret tv og en beslutning om skilsmisse, da et ægtepar en gang i sommer kom op at slås i deres bopæl i Holeby. I dag - hvor de bor hver for sig - har de fået et godt forhold til hinanden igen, men for nylig var de i retten.
Her stod den 44-årige mand tiltalt for den pågældende dag at have taget kværlertag på konen, at slå hende i hovedet med knyttet hånd og at true hende på livet.
Manden forklarede, at de den dag havde skændtes og skubbet til hinanden, og at han på et tidspunkt tog fat på hendes kæbe, hvorefter hun slog ham på kæben, så det blødte. Og per refleks havde han så slået hende med den knyttede hånd. Men han nægtede at have taget kvælertag og truet hende.
Kvinden forklarede, at de havde været uvenner og skændtes meget den dag, og at han med en hånd om hendes hals pressede hende op mod vinduet. Hun daskede til ham for at komme fri, hvorefter han slog hende med en knytnæve.
Hun følte sig også bange og nævnte, at manden på et tidspunkt havde sagt, at han også bare kunne slå hende ihjel. Hun betragtede dog ikke hånden på halsen som et kvælertag.
Hun meldte sagen til politiet, men prøvede efterfølgende at trække anmeldelsen tilbage, da de havde fået et godt forhold igen. Men det kunne hun ikke.
På baggrund af hendes forklaring blev manden dog frifundet for anklagen om at have taget kvælertag på hende, men dømt for truslerne og for knytnæveslaget.
Retten vurderede dog, at knytnæveslaget hørte under straffelovens paragraf 248, som fastslår: "For legemsangreb under slagsmål, eller når den angrebne har øvet gengæld mod angriberen, kan straffen under særlig formildende omstændigheder bortfalde."
Derfor slap manden med 10 dages betinget fængsel (skal kun afsones, hvis dømte begår kriminalitet igen) og med at betale sagens omkostninger.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde