Slog, sparkede og tog kvælertag på kæreste

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Politiet måtte knuse en rude for at komme indenfor på adressen.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 39-årig mand fra Gedser er blevet anholdt og sigtet for vold mod sin 35-årige kæreste.

Søndag morgen klokken 04 hørte en beboer på Stationsvej i Tingsted, at der i længere tid var larm fra lejligheden ovenpå. En patrulje kom til stede, og betjentene måtte knuse en rude for at komme ind på stedet.

I lejligheden befandt sig en 39-årig mand fra Gedser og hans 35-årige kæreste. Kvinden var blevet slået og sparket, og der var også taget kvælertag på hende, oplyser politiet.

Den 39-årige blev anholdt og sigtet. Det viste sig, at han var eftersøgt til afsoning, og derfor er han nu bag tremmer.Kvinden kom efter volden på skadestuen for at blive undersøgt.