For tredje dag i træk slog falske bankfolk torsdag til mod uskyldige borgere forskellige steder på Lolland.
Denne gang var det tre borgere i Nakskov, Vesterborg og Nysted, som blev udsat for bedrageri eller forsøg på bedrageri, fremgår det af politiets døgnrapport.
I to af tilfældene lykkedes det for de kriminelle at franarre hævekort fra borgerne, men det sidste sted blev bedrageriet gennemskuet.
I alle tilfældene havde en mand ringet fra "banken" og forklaret, at der er foregået nogle sære transaktioner på borgernes bankkonti, og at det derfor var påkrævet, de skulle have et nyt betalingskort, fortæller politiet.
Annonce
Et falsk bankbud mødte efterfølgende mødte derefter op og hentede de bedragede borgeres hævekort.
Tirsdag blev syv borgere bedraget eller forsøgt bedraget, og onsdag gik det ud over flere borgere i Nykøbing og Sakskøbing.
Politiets gode råd mod falske bankfolk:
Politiet opfordrer til at være skeptisk, når ukendte personer kontakter dig og udgiver sig for at være fra banken eller fra en form for myndighed. Det er ofte ældre mennesker, der bliver fuppet eller udsat for bedrageri.
Et godt råd er, at man afbryder samtalen og i stedet ringer til sine yngre pårørende, som kan hjælpe. Hvis du har ældre familiemedlemmer eller venner, så tal med dem om ikke at udlevere personlige oplysninger, koder eller betalingskort.
Det er også en mulighed at få udeladt telefonnummer, så svindlerne ikke kan finde dit telefonnummer. Kontakt dit teleselskab for at få udeladt nummer.
Husk, at hverken banker eller offentlige myndigheder uopfordret vil bede dig om at overføre penge eller spørger efter dine personlige oplysninger som cpr-nummer, MitID eller pinkoder over mail, sms eller opkald – og de kommer slet ikke ud til din bopæl for at hente dit kort.
Udlever aldrig kort eller koder. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til hovedtelefonnummeret eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4.
Kilde: Kilde: Politiet
Hvis man har oplysninger om de mange bedragerier, kan man kontakte politiet på telefon 114.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker