Slog togpassager med nødhammer
Foto: Regionstog
Regionstog
Aggressiv mand tog en nødhammer og slog to mænd i hovedet.
Torsdag aften kort før klokken halv ni, blev politiet kaldt til banegården i Sakskøbing, fordi der havde været noget uro i toget fra Nykøbing.
En kvinde var blevet overfuset af en ung mand, som også havde smidt med mad og cola i kupeen, og to andre passagerer lagde sig imellem.
Det fik den noget aggressive mand til at tage en nødhammer, som er beregnet til at slå togruderne i stykker i tilfælde af ulykke, og slå de to mænd i hovedet. De fik nogle knubs, men ikke noget, der var behandlingskrævende, oplyser Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.
Politiet anholdt den aggressive mand, en 18-årig mand fra Nakskov på stedet, og han blev sigtet for kvalificeret vold. Den unge mand blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen tidligt fredag morgen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker