Slut på frit lejde: Over 1.400 skydevåben indleveret
Foto: Foto©Jan Knudsen
Foto©Jan Knudsen
Politiet har modtaget næsten dobbelt så mange våben, som sidst der var frit lejde.
Politiets landsomfattende frit lejde-aktion, der løb i hele juni måned, fik i den grad folk på Sydsjælland og Lolland-Falster til at finde våbnene frem - og aflevere dem til ordensmagten.
Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har netop udsendt en pressemeddelelse med slutstatus på aktionen i den lokale politikreds, og det er ikke så få våben, politifolkene har taget imod.
Ialt 1.438 skydevåben er der indleveret, og det er næsten dobbelt så mange, som ved sidste frit lejde-aktion for nogle år siden.
De 1.438 skydevåben fordeler sig med 474 luftvåben, 414 rifler, 327 haglvåben, 141 pistoler, 69 revolvere og 11 maskinpistoler. Dertil kommer 394 såkaldte blankvåben og 50.000 stykker ammunition, samt 20 håndgranater og 45 andre former for eksplosiver. Herudover er der også indleveret 120 stave, harpuner, magasiner og andet.
Aktionen var blandt andet sat i værk for at give folk mulighed for kvit og frit at komme af med ulovlige luft- og fjedervåben med en kaliber på over 4,5 milimeter.
Historien melder foreløbig ikke noget om, hvor mange af de pågældende våben, der er indleveret hos lokalpolitiet på Lolland og Falster.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde