Smadrede ind i skilt: Så røg bil og kørekort
Mandag formiddag var det ikke til at se, hvad der havde udspillet sig i rundkørslen aftenen i forinden. Det væltede skilt var pist væk. Bilerne på billedet har intet at gøre med sagen. Foto: Michael Patrick Larsen
Michael Patrick Larsen
En 37-årig mand havde fået alt, alt for meget at drikke, inden han søndag aften satte sig bag rattet og kørte en tur.
Nykøbing har været arena for flere sager om vanvittig kørsel henover weekenden.
Lørdag aften drønede en hvid SUV rundt i og omkring den store rundkørsel på Østre Alle. Et vidne har beskrevet, hvordan bilen "kørte 4-5 gange rundt i rundkørslen i høj fart" og også "var oppe at køre på fortovet og i midten på cykelstien". Herefter bragede bilen ind i hæk og lygtepæl og kørte fra stedet.
I nærheden blev den ret medtagede bil fundet efterladt. Mandag formiddag har politiet stadig ikke fået fat i føreren, selvom man har en god idé om, hvem det er.
En, politiet dog fik fat i, var en anden vanvidsbilist, der var på spil søndag aften.
Der kom en anmeldelse om, at en bilist havde nedlagt et skilt i rundkørslen ved Hotel Falster på Skovalleen. Efterfølgende slingrede bilen en smule videre, før den selv stoppede op.
Læs også: Var så fuld at politiet tog både kørekortet og bilen
Her fik politiet fat i føreren, en 37-årig mand fra lokalområdet. Betjentene kunne hurtigt konstatere, at manden var temmelig fuld. En alkometertest bekræftede, at han ikke kun havde fået en enkelt eller to inden for vesten.
Han havde kørt rundt med en voldsom promille på et godt stykke over 2. Det var dårlige nyheder for den 37-årige, for en alkoholpromille i blodet over 2 takseres som vanvidskørsel.
Derfor mistede manden både sin bil og sin førerret, fremgår det af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde