Smadrede ruder i flere kommune-biler
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Gerningsmændene brugte tilsyneladende både brosten og en havekrukke til hærværk mod flere biler, der tilhører Guldborgsund Kommune.
På et ikke nærmere kendt tidspunkt mellem fredag aften klokken 20 og mandag morgen klokken syv har nogen tilsyneladende set sig sure på nogle af Guldborgsund Kommunes biler.
Ifølge politiets døgnrapport har man modtaget en anmeldelse om, at forruderne på tre kommunale biler er blevet knust, mens bilerne holdt parkeret på Poul Martin Møllersvej 1 i Nykøbing.
Ifølge Bo von Würden fra lokalpolitiet er ved siden af den ene af bilerne fundet en brosten, som man formoder har været brugt til at smadre ruden.
På den anden bil har gerningsmændene tilsyneladende ødelagt forruden ved at kaste en havekrukke fyldt med planter mod ruden, mens der ikke er nogen nærmere indikationer på, hvad man har brugt til at smadre forruden på den sidste bil.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, som måtte have set noget mistænkeligt i området omkring Poul Martin Møllersvej i løbet af weekenden.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker