To drenge på henholdsvis otte og ti år fra Ringe på Fyn fordrev den sommervarme søndag med at lege med ild. Legen resulterede i, at Nordagerskolen i Ringe nu står tilbage med betydelige skader.
Fyns Politi modtog ved halvfemtiden søndag eftermiddag en anmeldelse om brand på skolen. Branden viste sig at være koncentreret omkring et fladt tag belagt med tagpap i en mellembygning.
Vidner og efterforskning førte til, at politiet fik fat i to drenge, der erkendte at have sat gang i branden.
- Drengene har samlet diverse affald fra området omkring skolen. Herpå har de antændt affaldet på taget af skolen og igen forsøgt at slukke det - hvilket ikke er lykkedes, oplyser vagtchef Lars Christian Thede, Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Skaderne på mellembygningen betegnes som omfattende.
Den ene dreng er elev på Nordagerskolen.
Ifølge politiet er der ikke noget egentligt motiv ud over drengenes ønske om at lege med ild.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub