Smed hash og penge ud ad vinduet da politiet kom
Folk i Fredens Ark fik travlt med at skille sig af med diverse effekter, da Københavns Politis Task Force Pusherstreet tidligt mandag morgen ransagede bygningen.
- Vi havde folk stående nede foran, mens andre løb op i bygningen, fortæller politikommissær Steffen Thaaning Steffensen til Ritzau.
- De, der stod foran bygningen, kunne så fortælle, hvordan der blev smidt skunk, hash og penge ud ad vinduerne, fortsætter han.
Ved aktionen, der i øvrigt forløb fredeligt, beslaglagde politiet som sædvanlig diverse hashprodukter og våben.
Mandagens udbytte var blandt andet knap ni kilo hash, skunk og pot samt 4250 joints. Desuden fandt politiet otte knive, tre peberspray 17 kanonslag og en krysantemumbombe.
- Krysantemumbomben turde vi ikke tage med, så vi ringede efter EOD (hærens ammunitionsryddere, red), siger Steffen Thaaning Steffensen.
- Men de turde heller ikke køre af sted med den, så den blev destrueret på stedet, fortsætter han.
Politiet kom til Christiania klokken 06.00 og forlod fristaden igen klokken 08.44.
Fire personer blev anholdt - heriblandt en morgenfrisk pusher, der allerede stod klar til kunder i en hashbod.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker