Smitteniveauet for corona stiger til nyt niveau
Danskerne skal ikke være bekymret over de stigende coronatal, siger Bolette Søborg fra SSI. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Antal coronasmittede stiger, viser SSI's seneste tal. Koncentration i spildevand er på "middel niveau".
Den "bølge" af coronavirus, der har ramt Danmark denne sommer, ruller fortsat.
Det er konklusionen fra overlæge og sektionsleder ved Statens Serum Institut (SSI) Bolette Søborg efter den seneste opdatering af tallene for påviste tilfælde og smitte.
Tallene er steget siden sidste uge.
Mængden af covid-19 i spildevandet - som tegner det mest retvisende billede for, hvor meget coronavirus der er i samfundet - er steget til at ligge på "middel niveau".
Det er første gang siden januar, at det er tilfældet.
- Antallet af coronasmittede er stigende. Vi kan så også samtidig se, når vi kigger på antallet af indlagte, at stigningen der ikke er markant. Så der er mange smittede, men der er ikke ret mange, der bliver alvorligt syge af det, og det er jo godt, siger Bolette Søborg.
Hun understreger, at danskerne ikke skal være bekymret over, at kurverne på diverse grafer stiger.
- Vi skal ikke til at frygte noget. Man skal huske de gode råd, som man sikkert var bekendt med under pandemien - at man skal blive hjemme, hvis man er syg, og huske at lufte ud og have god håndhygiejne, og selvfølgelig holde afstand til folk, der er syge, siger Bolette Søborg.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned