Smuglede unge afghanere

Mandag aften afslørede en tysk specialgruppe af toldembedsmænd og politifolk et forsøg på at smugle ti unge afghanere på 14 til 17 år til Skandinavien.

Offentliggjort Sidst opdateret

I Puttgarden blev en Toyota varevogn med svenske nummerplader undersøgt nærmere, og det viste sig at den skjulte de ti papirløse unge i lasterummet. Politiets hidtidige undersøgelser peger på, at de unge skulle smugles ind i Skandinavien.

Den 23-årige chauffør fra Libanon er nu anholdt, og de ti unge overgivet til de sociale myndigheder.