Smugleri af amfetamin giver otte års fængsel
Flere kilo narko blev smuglet fra Tyskland til Fyn, fastslår Retten i Odense.
Et par rejser til Tyskland sidste efterår har vist sig at blive en dyr affære for en 44-årig mand.
Torsdag har en domsmandsret i Odense idømt Jens Jørgen Nørnberg fængsel i otte år, fordi turene langt fra var uskyldige.
Han indsmuglede nemlig flere kilo amfetamin, fastslår retten i dommen.
Den dømte ankede dog på stedet afgørelsen til Østre Landsret.
To andre mænd var også tiltalt i sagen, men har haft underordnede roller.
Den ene, 39-årige Claus Jørgen Andersen, modtog ved motorvejsfrakørslen i Årup noget af amfetaminen, og det har udløst en straf på fængsel i fire år.
Den tredje mand i sagen, 53-årige John Boe Lindharth Jørgensen, er idømt fængsel i tre år. Begge de to sidstnævnte har modtaget dommen, oplyses det i retten.
I anklageskriftet fra Fyns Politi blev det påstået, at Jens Jørgen Nørnberg først indsmuglede syv kilo, og at han ved næste tur havde fem kilo med sig.
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub