Smykkeejer søges efter kæmpefangst på Østerbro
Julie Sandlau-smykker til en værdi af 330.000 kroner blev fredag nat fundet i tidligere indbrudstyvs cykelkurv
Københavns Politi leder efter ejeren af 177 små poser med smykker af mærket Julie Sandlau.
Smykkerne har en skønnet værdi af cirka 330.000 kroner, og de blev fundet i en cykelkurv natten til lørdag, fortæller den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Dan Aakerhjelm Sørensen.
Politiet stoppede den formodede gerningsmand på Østerbrogade, hvor han kom cyklende lidt efter midnat.
- Klokken 00.10 observerer en patrulje en mand køre over for rødt lys, så de tog kontakt til ham og fandt ham i besiddelse af forskelligt indbrudsværktøj samt 177 små plastposer hvert indeholdende et styk Julie Sandlau-smykke.
Den 41-årige mand, der kom cyklende, er ifølge politiet en kendt indbrudstyv, og han vil blive fremstillet for en dommer lørdag, siger den centrale efterforskningsleder.
Københavns Politi ved endnu ikke, hvem der mangler smykkerne, og derfor efterlyser de ejeren.
Ifølge den centrale efterforskningsleder stammer smykkerne formodentlig fra en smykkebutik eller et lager snarere end privatbeboelse.
- Hvis der er nogen, der kender gerningsstedet, så har vi smykkerne og manden, lyder det fra Dan Aakerhjelm Sørensen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet