Smykketyve brugte tåregas mod ansat
To mænd maskeret med støvmasker trængte lørdag morgen ind i guldsmedeforretningen N.P. Nielsen i Bispensgade i Aalborg, hvor det lykkedes dem at slippe af sted med smykker til en værdi af op imod 100.000 kroner.
- Der er tale om et rimeligt voldsomt røver, siger Vagtchef Poul Badsbjerg fra Nordjyllands Politi.
Mændene truede de tre ekspedienter i guldsmedeforretningen med en pistol, og satte den ene ud af spillet med tåregas, inden de plyndrede to montrer for en stor mængde ringe og andre smykker.
Smykkerne stoppede de ned i deres medbragte sorte tasker. Værdien er smykkerne er ikke endeligt opgjort.
Røverne forsvandt i løb fra forretningen og er sidst set i området omkring Budolfi Plads og Vingårdsgade i det centrale Aalborg.
Der er tale om to mænd af skandinavisk udseende. De er 25-30 år, begge 180-185 centimeter høje og almindelige af bygning.
Begge havde gråt tøj på og kasket. Den ene røvers kasket var flerfarvet.
Nordjyllands Politi vil gerne i kontakt med vidner, der mener, de har set røverne før eller efter røveriet.
/ritzau/
Smykketyve truede med pistol og brugte tåregas mod ekspedienten før de plyndrede to montrer med ringe og andre smykkeri Aalborg.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned