Den friske vind flytter så meget rundt på sneen, at der flere steder i landet er opstået alvorlige problemer med fygningen.
På Lolland og Falster har Falck bedt om hjælp fra forsvarets pansrede køretøjer, så ambulancerne fra Maribo og Nykøbing kan komme frem.
Ifølge Sydsjællands Politi ventes hjælpen fra militærets særlige køretøjer at være på plads lørdag sidst på dagen. Indtil da har man allieret sig med et par af forsvarets almindelige firehjulstrukne lastbiler, så man er sikker på, at redningsfolkene kan nå ud i alle afkroge. Det er især de mindre veje på den sydlige del af Falster og i det sydøstlige hjørne af Lolland, der er ramt af fygesneen.
I Jylland melder politiet om en del bilister, der glider af vejen eller havner i snedriverne i områderne omkring Kolding, Fredericia og Skanderborg. Der har dog ikke været nogle uheld med alvorlig personskade.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned